Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal: Rooney og Martial kan være klar til PSV-opgør

21.11.2015 Kl. 16:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Phil Jones og Ander Herrera pådrog sig begge skader i Manchester Uniteds 2-1-sejr over Watford lørdag eftermiddag, og måtte dermed udskiftes. Fire dage væk ligger en kamp mod PSV hjemme på Old Trafford, hvorfor de to spillere næppe er med i opgøret mod de hollandske mestre. 

Rooney gik glip af kampen på Vicarage Road på grund af sygdom, mens Martial blev ramt af en skade i foden i Frankrigs nederlag til England på Wembley i tirsdags, men Louis van Gaal fortæller, at de to angribere kan være klar til tjeneste til kampen på onsdag. 

– Det er ikke hårde skader til Jones og Herrera, men det er meget svært at se, at de er klar til PSV Eindhoven, så det er en svær periode for os med så mange skader, fortalte han til BT Sport. 

– Måske er Rooney klar, fordi sygdom handler blot om dage og ikke uger. Jeg tror at Rooney kan komme tilbage til PSV-kampen, og måske Martial, men man ved aldrig, vi må vente og se, sluttede han. 

Annonce