Van Gaal indrømmer: Dårlig stemning i omklædningsrummet
Tidligere på ugen kom det frem i medierne, at Manchester United-spillerne ikke er helt tilfreds med Louis van Gaals træningsmetoder.
Daily Mirror rapporterede, at flere af seniorspillerne havde gået til Louis van Gaal og meddelt ham om problemet.
Disse påstande blev i dag bekræftet af Louis van Gaal på dagens pressekonference:
– Det er en kedelig stemning i omklædningsrummet. De fortalte mig det for at hjælpe mig. Jeg kommunikerer ikke kun med mine kaptajner, men de forsøgte at advare mig, lød det fra van Gaal ifølge BBC.
– Herefter gik jeg til omklædningsrummet og diskuterede det med mine spillere, og vi snakkede om flere aspekter i det, men ikke som flere medier har skrevet. Nogle af spillerne er kommet til mig og undskyldet for det, der er blevet skrevet i aviserne, sluttede hollænderen.