Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal frygter vrede fans: Hyrer sikkerhedsvagter

31.01.2016 Kl. 01:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Louis Van Gaal er en presset mand i managersædet på Old Trafford. Resultaterne har ikke været som ønsket for United i denne sæson og endnu værre er det med spillet, der har fået mange fans til at kræve hollænderens afgang. 

Nu frygter den erfarne manager så meget for sig selv og sin partners sikkerhed, at han har hyret et hold af sikkerhedsvagter til at beskytte ham selv og konen Truus.

The Mirror skriver, at Van Gaal frygter for de vrede fans som han har mødt de seneste måneder og at han derfor har hyret et vagtselskab, der 24 timer i døgnet er placeret på udvalgte steder omkring Van Gaal-parrets lejlighed i Manchester-forstaden Cheshire.

Den 64-årige Louis Van Gaal skulle desuden være i gang med at finde et nyt sted at bo, eftersom han ikke føler, at den nuværende lejlighed giver nok sikkerhed og privatliv. Han har mindre end 18 måneder tilbage af sin aftale i Manchester United, som han underskrev i sommeren 2014.

Manchester United er efter 23 spillerunder placeret som nummer fem i Premier League, fem point fra Tottenham på fjerdepladsen, men også kun tre point foran Liverpool på syvendepladsen.

Annonce