Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal: En sejr kan kickstarte ny United-æra

26.10.2014 Kl. 09:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har fået en noget blandet start, hvor det specielt har set meget skrøbeligt ud i defensiven. 

Senere i dag gæster José Mourinhos førerhold fra Chelsea Old Trafford i en kamp, der efterhånden kan kaldes for en Premier League-klassiker. 

På trods af en hakkende start, mener van Gaal, at en sejr over Chelsea kan kickstarte en ny æra i Manchester United.

– Jeg tror, at vi kan kickstarte en ny æra med en sejr. Det har jeg fortalt spillerne, fordi jeg oplevet mange eksempler på dette i min tid som manager, fortæller van Gaal til klubbens hjemmeside.

– Når du får et godt resultat på et tidspunkt, hvor du aldrig ville forvente det, giver det en masse selvtillid og momentum til at fortsætte. Jeg har oplevet en masse af disse momenter, og måske får vi sådan et mod Chelsea.

Personlige fejl har fyldt meget i United, hvilket senest kostede point i 2-2 kampen mod West Bromwich. 

– Selvfølgelig tænker jeg meget på dét, at vi taber bolden eller når vi bliver fanget på grund af individuelle fejl. Disse fejl er ikke nemme at fjerne. Vi spillede en god offensiv kamp mod West Bromwich, men to mål var ikke nok. Det var irriterende, da vi var et bedre hold, slutter van Gaal.

Annonce