Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal efter remis: Kan spore fremskridt

30.08.2014 Kl. 14:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har fået en rædderlig sæsonstart i Premier League, og er efter tre kampe mod relativt overkommelige modstandere blot noteret for sølle to point. Dette har bragt sindede i kog hos mange inkarnede United-fans, men manager Louis van Gaal forholder sig i ro, og forklarer, at han kan se fremskridt efter dagens præstation.

– Vi var det stærkeste hold, specielt efter pausen, forklarede han til BT Sport efter den skuffende nulløsning.

– Vi skabte chancerne, men vi bliver nødt til at score på dem. På dette punkt fejlede vi i dag. Der var fremskridt at spore, men vi bliver nødt til at vinde, fortsatte hollænderen efterfølgende. 

– En klub som Manchester United bliver nødt til at vinde. Vi har to point af ni mulige, og det er meget skuffende, sluttede hollænderen, der blandt andet måtte se profiler som Angel Di Maria og Juan Mata gå ud med småskavanker. 

Manchester United har nu en landskampspause til at få renset ud på skadeslazarettet, inden Queens Park Rangers gæster Old Trafford om to uger. 

Annonce