Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal afslører: Ville hente to tyske landsholdsspillere til United

Af Morten Jørgensen
28.02.2018 Kl. 14:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er nok ikke mange Manchester United, som ville sige nej til Mats Hummels eller Thomas Müller.

Louis van Gaal havde en plan om at hente de to tyske landsholdsspillere til Manchester United, da han ankom til den engelske storklub i 2014, og hvis han var lykkedes med sin plan, kunne det være, at hans karriere hos De Røde Djævle var blevet længere.

Om ikke andet lykkedes det dog ikke for hollænderen at hente hverken Mats Hummels eller Thomas Müller til Premier League-klubben, og nu fortæller van Gaal hvorfor.

– Jeg ønskede at hente Hummels til Manchester United. Men fordi han på det tidspunkt var på vej ud af en dårlig sæson, gjorde vi det i sidste ende ikke, siger van Gaal til Sport Bild og fortsætter:

– Jeg kan bekræfte, at jeg ville have Müller, men der var ikke noget, vi kunne gøre. FC Bayern gjorde det klart, at de ikke ville sælge ham.

I stedet endte Manchester United med at købe Angel Di Maria, Luke Shaw, Ander Herrera, Marcos Rojo og Daley Blind i van Gaals første sæson. Samtidig fik de også en lejeaftale i stand med Radamel Falcao.

Annonce