Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk som Ballon d'Or-vinder: Måske på tide for en forsvarer

20.07.2019 Kl. 20:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Virgil van Dijk regnes blandt en af favoritterne til at vinde Ballon d’Or-prisen, men hvis den hollandske forsvarsspiller ender med at vinde prisen som verdens bedste fodboldspiller, vil det være første gang siden 2006, at en forsvarsspiller tager titlen.

Dengang var det Fabio Cannavaro, der vandt efter et fantastisk år, hvor han blandt andet havde vundet VM med Italien, men sidenhen har det kun udelukkende været midtbanespillere og angribere, der er løbet med prisen.

Nu har Virgil van Dijk dog en lille forhåbning om, at der snart kan blive lavet om på det.

– Jeg kan forstå, at det normalt er angribere eller 10’ere, der vinder disse priser, fordi det er mere attraktivt at se på. Men måske er tiden kommet til at ændre på det, siger han til Liverpools hjemmeside.

I den forgangne sæson var han med til at genrejse det hollandske landshold, mens han opnåede en andenplads i Premier League med Liverpool, der vandt Champions League som afslutning på sæsonen. Virgil van Dijk blev blandt andet hædret som årets spiller i Premier League kåret af med- og modspillere.

Annonce