Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk og Salah: Nu vil tredje Liverpool-stjerne forlænge

Af Emil Plovgaard
02.05.2025 Kl. 19:43

Endnu en Liverpool-stjerne vil efter sigende forlænge.

Søndag sikrede klubben sit engelske mesterskab nummer 20, da det blev til en 5-1-sejr over Tottenham hjemme på Anfield.

Snart kan fansene også bryde ud i vild jubel over det, der sker uden for banen.

For det er lykkedes at lande forlængelser med både Mohamed Salah og Virgil van Dijk, men nu kan en tredje forlængelse være på vej inden for den nærmeste fremtid.

Således beretter Sky Sport, at Luis Diaz er åben for at forlænge sin aftale med Liverpool, selvom han er blevet sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona forud for sommerens transfervindue. Derudover har han også været kædet sammen med et lukrativt skifte til Saudi-Arabien.

Det var Premier League-kamp nummer 100 for colombianeren i søndagens kamp, og inden længe kan han fejre jubilæet med en ny kontrakt.

Der resterer lige nu to år af Diaz’ kontrakt, men ved sæsonens udgang skal han og repræsentanterne diskutere nye vilkår med Liverpool.

Mesterskabet var titel nummer 14 i karrieren  for Diaz, og i denne sæson spillede han en stor indflydelse.

Her scorede han 14 gange, og det er kun Mohamed Salah, der har skabt flere chancer end den colombianske offensivspiller.

Diaz skiftede til Liverpool fra FC Porto i januar 2022. Overgangssummen lød oprindeligt på 324 millioner kroner.

Han har vundet mesterskabet, FA Cuppen og Carabao Cuppen (to gange) i sin tid hos Liverpool.

Samtidig forlyder det, at Darwin Núñez skifter klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce