Van Dijk langer ud efter hårdt kampprogram: "Vi bør begynde at sige noget"
Kampprogrammet er for hårdt, og det skader spillerne.
Det mener Liverpools kaptajn, Virgil van Dijk, i hvert fald, hvor han samtidig har opfordret sine fodboldkollegaer til at begynde at agere.
– I England mener vi, at tidsplanerne er for travle. Spillerne bliver godt betalt, men det må aldrig gå ud over vores helbred.
– Vi bliver ved med at spille flere og flere kampe. Som spillere bør vi begynde at sige noget om det og bidrage til en løsning, sagde hollænderen ifølge Fabrizio Romano.
Virgil van Dijk har tidligere sat ord på det hårde kampprogram, hvor han blandt andet sagde følgende tilbage i marts.
– Vi spiller hver tredje eller fjerde dag, så man er nødt til at ofre ret meget. Jeg ville elske at tilbringe tid med min familie og mine børn.
– Det, der gik galt, var, at jeg spillede for mange kampe ad gangen. Jeg vil gøre alt for at spille, men jeg kunne også have tænkt før VM, 'lad os hvile os lidt for at blive klar', sagde midtstopperen på daværende tidspunkt.
Virgil van Dijk & Holland skal møde Frankrig i morgen, fredag.
TOPHISTORIER LIGE NU