Van Dijk kunne ikke tale med nervøs dommer
Hverken Virgil van Dijk eller Fulham-spillerne var efter sigende helt tilfredse med Tony Harrington.
Dommeren kom i centrum flere gange i de første 20 minutter, særligt da han viste Andy Robertson ud for at fælde Harry Wilson som bagerste mand.
Kampen sluttede 2-2.
– Jeg talte med Fulham-spillerne, og vi følte, at dommeren var nervøs. Han kunne ikke ordentligt kommunikere med Robertson, synes jeg. Vi kan ikke give skylden til dommeren. Vi talte alle om at beskytte dommeren, men jeg kunne ikke tale med ham. Det bør ikke være en stor ting, fordi han er ikke, hvorfor vi tabte point, fortalte Van Dijk til BBC efter opgøret.
Liverpool var allerede bagud, da Robertson i det 17. minut så rødt. Alligevel kom The Reds tilbage.
I anden halvleg fik Cody Gakpo udlignet efter et indlæg fra Mohamed Salah, før Rodrigo Muniz atter sendte Fulham i front. Med fire minutter igen lykkedes det for Diogo Jota at score til 2-2, og til allersidst var det decimerede Liverpool, som pressede på for sejren.
– Et stort comeback er altid positivt. Det er skuffende at være 10 mand, men vi viste fight og prøvede at skabe chancer. Vi kunne have fået mere, men vi tager pointet og er videre, udtalte Van Dijk.
Liverpool vandt skudstatistikken med 16-12 og havde 2,26 xG mod Fulhams 1,08. I overtiden brændte hjemmeholdet en triple-chance i feltet.
Med det ene point er Liverpool nu fem point foran Chelsea. Hvert hold har spillet 15 kampe.



















