Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Dijk er optimist: Vi går en fantastisk fremtid i møde

Af Kalle Thue Gregersen
24.06.2019 Kl. 19:00
Virgil van Dijk tror, at Liverpool-holdet går en lys fremtid i møde, og hollænderen roser sine holdkammerater til skyerne.

Virgil van Dijk og Liverpool havde en fornem 2018/19-sæson, hvor de var snublende tæt på det engelske mesterskab, men de slog Tottenham i Champions League-finalen med 2-0. 

Den hollandske midtstopper spillede på et skyhøjt niveau sæsonen igennem, og han vandt PFA's Player of the Year som den første forsvarsspiller siden John Terry. 

Den tidligere Southampton-spiller sigter nu mod den første Premier League-titel siden 1990, og han mener, at fremtiden ser lys ud for Liverpool.

– Jeg synes, at fremtiden ser meget lys ud. Vi har et fantastisk hold med spillere, som vil udvikle sig. De vil give alt for holdet og klubben, sagde van Dijk til liverpoolfc.com

– Der er så meget kvalitet i det her hold. Nogle gange indser man ikke, hvor god den her gruppe af spillere er. Bænkspillerne vil spille og være en del af holdet. 

– Så vi går en fantastisk fremtid i møde. 

Liverpool havde i den forgangne sæson den bedste defensiv i Premier League. Holdet fra Merseyside lukkede 22 mål ind, mens Manchester City lukkede næstflest ind med 23 indkasserede mål. 

Annonce