Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

van der Vaart: Janssen passer perfekt til Spurs

16.07.2016 Kl. 11:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham kunne for nylig præsentere Vincent Janssen som ny spiller i klubben. Den hollandske angriber kommer til fra AZ Alkmaar og koster klubben små 200 millioner kroner.

Janssen kommer med al sandsynlighed til at så bag Harry Kane i angriberkøen, men Rafael van der Vaart, som spillede i Tottenham fra 2010 og to sæsoner frem, er sikker på, at Janssen får succes i sin nye klub.

– Efter min mening har Tottenham hentet en fantastisk angriber. Han er stadig ung, men han er en rigtig angriber. Han elsker at spille og arbejde for holdet, men han scorer ikke blot mål, han lægger også op til dem, udtaler van der Vaart til Tottenhams hjemmeside og tilføjer:

– Hvis du arbejder hårdt for Tottenham og i Premier League, vil folk elske dig. Hvis man også scorer mål, bliver man en legende. Jeg håber, at han vil gøre begge dele.

– Jeg synes, at det er et fantastisk indkøb af Tottenham og et godt skifte for Vincent, lyder det til slut.

Vincent Janssen nåede blot en enkelt sæson hos AZ. Forinden slog han sine folder hos Almere City.

Annonce