Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Valencia-træner: Tottenham-emne bliver her

Af Pelle Rigtrup
19.03.2018 Kl. 15:43
Valencias træner, Marcelinho, slår fast, at midtbanespilleren Geoffrey Kondogbia, der angiveligt er et emne i Tottenham, bliver i den spanske klub.

Geoffrey Kondogbia er i denne sæson udlejet fra Inter til Valencia, hvor franskmanden har gjort en rigtig god figur. 

De flotte præstationer er ikke gået ubemærket hen hos Tottenham, der i januar angiveligt viste interesse for midtbanespilleren. 

Valencia har dog en mulighed for at sikre sig Kondogbia på en permanent aftale efter denne sæson for lidt over £20 mio., og skal man tro klubbens træner, Marcelinho, har spanierne tænkt sig at udnytte den mulighed: 

– Jeg ved, at han bliver her. Vores hold ser godt ud efter en svag periode i januar, og vi er nu i rigtig god form, udtaler han ifølge talkSPORT til den spanske presse.

Meget tyder dermed på, at Tottenham må se sig om efter en anden midtbanespiller. 

Valencia og Kondogbia ligger på 4. pladsen i La Liga.

Annonce