Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Valdes taler ud om United-tiden: LvG var en faderfigur

Af Redaktionen
19.08.2016 Kl. 06:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den nuværende Middlesbrough-keeper Victor Valdes havde et alt andet end succesfuldt ophold i Manchester United, hvor man især i den sidste tid havde fornemmelsen af, at manager Louis Van Gaal forsøgte at presse målmanden ud af klubben. Victor Valdes forklarer dog nu, at der ikke er sure miner på trods af den dårlige afsked på Old Trafford.

– Det var svært at være helt alene der. Jeg sagde tit til mig selv i United ''det her er ikke hvad jeg har brug for..'', men jeg er en fighter og jeg er professionel. Men det er først nu, jeg endelig føler mig som en professionel fodboldspiller igen, siger Valdes til Middlesbroughs hjemmeside og uddyber:

– Jeg har ikke et ondt ord om Van Gaal eller om Manchester United. De hjalp mig igennem min skadesperiode og manageren gav mig chancen som fodboldspiller i Barcelona og senere i United.

– Han (Van Gaal) er som en faderfigur for mig. Jeg vil ikke huske de sidste seks måneder på en dårlig måde – han er stadigvæk toppen for mig. Vi er stadigvæk venner og der er ingen problemer imellem os, siger Valdes.

Valdes og Middlesbrough møder i denne weekend Sunderland på udebane. I første runde spillede man 1-1 hjemme mod Stoke City.

Annonce