Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Valdano kaldte Liverpool "lort": - Nu håber han guderne hjælper Marcelo mod Salah

08.05.2018 Kl. 08:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Man må i den grad sige, at piben har fået en anden lyd for den tidligere Real Madrid-spiller Jorge Valdano, der tidligere har sammenlignet Liverpool med "lort på en pind". 

Argentineren opfordrer nemlig Real Madrids venstreback, Marcelo, til at bede om guddommelig hjælp forud for mødet med Mohamed Salah i Champions League-finalen i Kiev den 26. maj.

– Real Madrid burde give Marcelo et billede af Salah, så han begynder at inkludere ham i sine bønner og begynder at holde bedre øje med sin defensive side, sagde Valdano efter weekendens El Clásico.

Udtalelsen faldt, fordi Marcelo – med alle sine offensive kvaliteter – er tilbøjelig til at efterlade masser plads for modstanderholdets angribere bag sig. Og mod Liverpool-holdet og Salah kan det nemt blive straffet, mener Valdano.

– Real Madrid-forsvaret bliver nødt til at være på dupperne, især mod et hold som Liverpool, der lever af de fejl, som modstanderholdet begår, tilføjede Valdano yderligere.

Lidt ros sender Valdano altså Liverpools vej, og det er nyt for argentineren, der plejede at have mere ris end ros tilovers for The Reds.

Tilbage i 2005, da Liverpool nåede Champions League-finalen i Istanbul efter en semifinale-sejr på Anfield over Chelsea, udtalte Valdano følgende om Rafa Benitez og Liverpools måde at spille fodbold på.

– Hvis du propper lort på en pind foran Anfield-tilskuerne, vil de fortælle dig, at det er kunst. Det er det ikke. Det er lort på en pind. Liverpool og Chelsea er de mest overvurderede eksempler på, hvilken vej fodbold bevæger sig; intenst, kollektivt, taktiskt og fysisk, sagde Valdano dengang.

I lyset af sin opfordring til Marcelo tyder det altså på, at argentineren den dag i dag har noget mere respekt for måden, Liverpool spiller fodbold under Klopp på. 

 

 

 

Annonce