Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Værste start nogensinde: United træffer afgørende Amorim-beslutning

Af Morten Jørgensen
15.09.2025 Kl. 16:06

Manchester United har fået den værste start på en sæson i Premier League nogensinde under Rúben Amorim. 

Portugiseren har nu snart stået i spidsen for De Røde Djævle i et år, og her har der ikke været mange positive historier. 

Alligevel har den sportslige ledelse hos den engelske storklub indtil videre holdt hånden over cheftræneren. 

Han fik derfor også et transfervindue til at forme sit hold, som han gerne ville have det, og her blev især offensiven styrket. 

Indtil videre har det dog slet ikke båret frugt, og senest tabte Manchester United med 3-0 i lokalopgøret mod Manchester City. 

Rúben Amorim har derfor blot vundet otte af sine første 31 Premier League-kampe, og rygterne om en mulig fyring tager til dag for dag. 

Men hos Manchester Uniteds ledelse er det ikke de tanker, man går rundt med. Ifølge lokalavisen Manchester Evening News er der nemlig fuld opbakning til portugiseren. 

Samtidig forlyder det, at en kilde tæt på Amorim mener, det er utroligt, at portugiserens stilling ikke er i fare, selvom over halvdelen af de 31 ligakampe er blevet tabt. 

I denne sæson har Manchester United blot vundet én af de første fire ligakampe, og der er blevet scoret ét mål i åbent spil. 

Derudover røg klubben sensationelt ud af Carabao Cuppen til Grimby Town fra den fjerdebedste række.  

Her er tre rigtig store handler, der kan ændre meget i Premier League i løbet af denne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce