Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Værsgo Riemer: Her er Danmarks startopstilling mod Belarus

Af Morten Jørgensen
09.10.2025 Kl. 07:08
Undertegnede journalist kommer med sit bud på, hvordan Danmark skal stille op mod Belarus i VM-kvalifikationen.

Danmarks startopstilling til aftenens landskamp mod Belarus skal bære præg af, at Brian Riemers tropper er storfavorit, og den danske landstræner skal træffe nogle afgørende valg i forhold til, hvem han skal sende en tur ud på bænken.

Det er gruppens stærkeste nation, der møder det absolut svageste mandskab, som har fået tæsk i de første to VM-kvalifikationskampe. 

Brian Riemer skal derfor også turde at stille offensivt op til torsdagens landskamp på neutral grund i Ungarn, hvor der spilles uden tilskuere. 

Stemningen kommer til at være ikke eksisterende, og derfor skal de danske landsholdsspillere sørge for at være toptændte og klar til opgaven mod et hold, der vil have fokus på at forsvare sig. 

Landstræner Brian Riemer har inkluderet Christian Eriksen i truppen igen, og selvom han næppe er i topform, skal han starte inde, for han har den kreativitet, der skal til for at åbne Belarus’ defensiv. 

Rasmus Højlund skal være i Danmarks startopstilling

I angrebet må Rasmus Højlunds fornemme form for Napoli også betyde, at han får en startplads som frontløber på bekostning af Mika Biereth og Jonas Wind, som ikke kan matche den 22-årige angribers momentum lige nu.

På højre kant skal Gustav Isaksen også starte inde, selvom han ikke har spillet særlig meget for Lazio. Der er brug for hans fart og individuelle kvaliteter, som ingen af de andre danske kantspillere har vist sig at kunne levere. Det var især savnet i den første VM-kvalifikationskamp mod Skotland.

Rasmus Højlund ser ud til at have genfundet formen efter sit skifte væk fra Manchester United. Nu er han blevet matchvinder - igen.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Mit bud på startopstillingen mod Belarus

Danmark (4-3-3): Schmeichel; Mæhle, Andersen, Christensen, Dorgu; Froholdt, Højbjerg, Eriksen; Isaksen, Højlund, Damsgaard

Der er kampstart torsdag aften klokken 20.45, og kampen kan ses på TV 2 med optakt fra 20.00. 

Fik du læst?

Kasper Schmeichel har rundet en vild milepæl i karrieren 

Karrierestop: Nu reagerer Cristiano Ronaldo efter spørgsmål fra familien

Seneste nyt

Annonce
Annonce