Værre end Højlund: United-stjerne dømt færdig
Manchester Uniteds nederlag i Europa League-finalen har igen sat fokus på klubbens store problemer – og på de dyre beslutninger fra ledelsen på transfermarkedet, hvor særligt sommeren 2023 skiller sig ud som en svag periode. Rasmus Højlund, Mason Mount og André Onana leverede alle svage præstationer i finalen, og fælles for dem er, at de ankom til klubben i netop det transfervindue.
Onana så skidt ud ved Tottenhams sejrsmål, Mount havde færre boldberøringer end målmanden, og Højlund var nærmest usynlig med bare 15 berøringer.
De tre blev alle hentet i sommeren 2023, og investeringen ser nu ud som en kæmpe fejlvurdering.
Højlund, der angiveligt kan ende med at koste hele 633 millioner kroner, har blot scoret fire gange i Premier League i denne sæson og har været henvist til bænken i flere vigtige kampe undervejs i sæsonen.
Antony, der kom året før for omkring 860 millioner kroner, har heller ikke levet op til prisen, og ifølge Football Fancast er tiden nu inde til at tage afsked med brasilianeren.
Han har blot leveret 17 mål og oplæg til sammen i de 95 kampe, han har spillet i United-trøjen. Til sammenligning står Jadon Sancho noteret for 18 målbidrag i 83 kampe.
Den brasilianske kantspiller er blevet kritiseret for sin attitude og præstationer, og hans fremtid i klubben ser også usikker ud. Hans præstationer hos Real Betis har dog været fornemme.
Ifølge Manchester Evening News vil United nu forsøge at sælge både Antony, Sancho og Rashford for at rejse penge til et nyt genopbygningsprojekt under INEOS.
Samtidig forlyder det, at en stjerne var i tårer efter Rúben Amorims exit.

















