- Var tæt på Arsenal, men valgte Liverpool
Nuri Sahin afslører på dagens pressemøde, at han var flere gange været tæt på at skrive under med Arsenal.
Den 25-årige midtbanespiller blev rygtet til Emirates sidste sommer, men i stedet skrev han under på en lejekontrakt med Liverpool. I januar blev Merseyside-klubben og Real Madrid enige om at slutte lejeopholdet, så han kunne skifte til Dortmund på en lejeaftale, som udløber efter denne sæson.
Nu afslører han, at han har været tæt på at skifte til The Gunners tre gange.
– Jeg var meget tæt på et skifte i 2012. Tre gange i min karriere har jeg været tæt på et skifte til Arsenal. Det er aldrig sket, men sådan er det i fodbold, siger han ifølge Goal.com
– Jeg mener, jeg var 16 år første gang og sidste gang var sidste sommer, men i stedet skrev jeg under med Liverpool. Det var godt for mig at være en del af en klub som Liverpool med så stor en historie og fantastiske spillere.