Væn dig til det: United-stjerne med klar besked til Højlund
Taget lettede på Old Trafford, da Rasmus Højlund scorede sit første Premier League-mål og gjorde det til 3-2 hjemme mod Aston Villa.
Manchester United var bagud 0-2 efter første halvleg, men danskerens mål fuldendte det flotte comeback af De Røde Djævle.
Efter kampen blev Manchester United-anfører, Bruno Fernandes, spurgt ind til, om han var glad på Rasmus Højlunds vegne.
– Selvfølgelig er vi rigtig glade for, at Rasmus fik sit første mål. Men ikke kun for ham, men fordi det var målet til 3-2. Så vi havde virkelig brug for det, siger Bruno Fernandes til Amazon.
– Vi ved, at man som angriber så skal han score mål. Han er ivrig efter det. Alt vi ønsker er, at vores angriber får selvtillid til at score få flere mål, og han ved, der kommer et pres.
– Han spiller for en af de største klubber i verden. Han ved, hvordan det er spille for denne klub. Der er stor opmærksomhed på ham, så han skal vænne sig til det.
Rasmus Højlund beskrev følelsen som den bedste i sit liv og sagde, at han var den gladeste i verden, hvortil Bruno Fernandes svarede:
– Jeg håber, han får flere af dem. Vi har virkelig brug for, at han score mål. Ligesom alle andre angribere på holdet. Vi har brug for deres mål, lyder det fra Bruno Fernandes.
Du kan se eller gense mål her.
Se også vores karakter til Rasmus Højlund og de andre spillere fra opgøret her.