Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vælger Tottenham over Bayern: Agent fatter det ikke

10.01.2024 Kl. 12:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Radu Dragusin er på vej til Tottenham.

Den rumænske landsholdsspiller forlader efter alt at dømme Genoa i denne måned til fordel for Spurs.

Der var ellers bud på Dragusin fra Bayern München. Ifølge den rumænske freelancejournalist Emanuel Rosu, der har udgivet artikler for The Guardian og BBC, kom buddet fra den tyske storklub, da rumæneren var på vej til lufthavnen for at flyve til London.

Dragusin vælger at holde sit ord, og derfor ender han i Tottenham.

Det forstår hans agent dog ikke meget af.

– Vi kan ikke tro, at vi har afvist Bayern München. Radu havde givet sit ord til Spurs, og han valgte at respektere dette. Vi er alle fortsat en smule chokerede.

– Men sådan er beslutningen. Jeg tog den med Radu og hans familie. Jeg informerede Bayern om beslutningen, og at de kom i sidste øjeblik, og at det var svært at ændre noget her. Måske i fremtiden. Vi er alle en smule forvirrede. At afvise Bayern … Men det var i sidste ende, hvad Radu og hans familie ønskede. Han er glad. Vi er på vej til Tottenham, lyder det fra Dragusins agent, Florin Manea, i et eksklusivt interview med Gazeta Sporturilor, som er Rumæniens største sportsavis.

Prisen lyder angiveligt på 186 millioner kroner plus 37 millioner i bonusser. Han får derudover en kontrakt til sommeren 2029.

Tottenham sender samtidig Djed Spence til Genoa på en lejeaftale for resten af sæsonen. Han blev i sidste uge tilbagekaldt fra sit lejeophold hos Leeds. Tottenham vil betale hans løn gennem perioden.

Dragusin har været en stor profil , siden han skiftede til Genoa. Han har således spillet i alle klubbens 57 ligakampe siden skiftet fra Juventus – i første omgang på en lejeaftale.

Tidligere i denne uge har Tottenham også sikret sig Timo Werner. Den tyske angriber er blevet lejet i RB Leipzig for resten af sæsonen. Han er tiltænkt at give mere bredde og konkurrence i angrebet.

Følg transfervinduet i januar i vores Transfer Live.

Annonce