Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Væk i en fart: Spurs' sommersigning presser på for hurtig exit til sommer

23.03.2021 Kl. 10:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Står det til Sergio Reguilon, bliver dette hans første og eneste sæson for Tottenham. I hvert fald hvis man skal tro El Gol Digital.

Det spanske medie skriver, at venstrebacken er utilfreds med udsigten til at skulle misse Champions League-fodbold i næste sæson, og det "ustabile projekt" under José Mourinho skulle også have en afskrækkende effekt på spanieren.

Tidligere har der været historier i spanske presse om, at Reguilon ønskede at vende tilbage til Real Madrid, der har en tilbagekøbsklausul, allerede til sommer. El Gol Digital lægger dog op til, at sandsynligheden for et skifte til Sevilla er større i øjeblikket.

Sidste sæson var Reguilon udlejet til netop Sevilla, men klubben havde angiveligt ikke råd til at signe ham permanent. Umiddelbart er det svært at se, hvorfor det skulle have ændret sig nu. Særligt fordi Daniel Levy sjældent sælger spillere uden en profit.

 

Annonce