Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uwe Rösler er færdig

Af Morten Jørgensen
31.05.2025 Kl. 10:16

Den tidligere Premier League-spiller Uwe Rösler har modtaget en fyreseddel i den danske Superliga-klub AGF. 

Lørdag formiddag har Aarhus-klubben meldt ud på sin hjemmeside, at den har valgt at stoppe samarbejdet med tyskeren. 

Ifølge AGF sker det på baggrund af en grundig evaluering mellem bestyrelse, direktion og cheftræner. 

– Vi har sammen med Uwe evalueret udviklingen i sin helhed, og vi er nået frem til, at energien er opbrugt, og der er brug for fornyelse. 

– Det har ikke isoleret set noget at gøre med resultaterne i mesterskabsspillet, men med en samlet vurdering af, at det har været intenst og krævende for alle i organisationen at flytte AGF så markant, som Uwe har gjort det i sin tid i klubben. 

– Man kan ikke overvurdere Uwes betydning for AGF og den udvikling, som vi har været igennem i hans tid. 

– Han vil altid stå som en cheftræner, der flyttede AGF betydeligt i positiv retning. Under Uwes ledelse kvalificerede vi os tre gange i træk til top seks – det er ikke sket siden 1995-1997 – vi vandt bronze, og vi nåede pokalfinalen. 
– Vi har leveret rekordsalg under Uwe, og i hverdagen har Uwe tilført en professionalisme i alle lag, og alle i AGF er ham en stor tak skyldig for hans store og utrættelige indsats for klubben, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen. 

Uwe Rösler nåede tre år i spidsen for Superliga-klubben, hvor den nåede en bronzemedalje og en pokalfinale. 

Læs om transferrygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce