Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utroligt, men sandt: Toni Kroos siger ja til Newcastle

Af Emil Plovgaard
17.10.2025 Kl. 13:38

Real Madrid-legenden Toni Kroos og hans bror, Felix, er nu officielt blevet en del af medlemsklubben hos Newcastle.

Dermed lever den tyske ex-stjerne op til et løfte, som han afgav på sin egen podcast ‘Einfach mal Luppen’ tilbage i august, hvor han udtalte, at han var fyr og flamme over klubbens kampånd samt den enestående forsvarsspiller Dan Burn, som aldrig giver op.

Brødrene kunne i denne uge annoncere, at Newcastle nu har sendt dem personliggjorte trøjer og en særlig besked fra Burn, som takkede for de pæne ord.

Toni jokede oprindeligt med at blive en del af Newcastle, efter at klubben tabte snævert med 3-2 til Liverpool i august, hvor han sagde:

– Jeg vil blive medlem af Newcastle i dag. Det er ikke kun atmosfæren, men også mandskabet. De har taget røven på mig, lød det dengang fra Toni Kroos.

Toni Kroos officielt en del af Newcastle

Nu er brødreduoen altså officielt en del af Newcastle, skriver Transfermarkt, og man kan meget vel forestille sig, at de inden længe drager til St James’ Park for at blive en del af den unikke stemning i det nordøstlige England.

Toni Kroos havde en forrygende karriere, hvor det blev til 114 A-landskampe for Tyskland og mange titler med både FC Bayern München og Real Madrid.

I 2024 offentliggjorde tyskeren, at han lagde støvlerne på hylden.

Også broderen, Felix Kroos, har en fortid som professionel fodboldspiller, hvor han blandt andre repræsenterede Union Berlin og Werder Bremen.

Toni Kroos går på pension.
Foto: IMAGO

Fik du læst?

Jürgen Klopp har netop landet et nyt job. Læs historien her.

Annonce
Annonce

Morten Hjulmand har aftale på plads med storklub

Af Emil Plovgaard
16.10.2025 Kl. 21:07

Skal danske Morten Hjulmand en tur til Manchester United?

Det bliver i hvert fald ikke i det kommende transfervindue, som åbner til januar. Så klar lyder meldingen nu fra den portugisiske avis A Bola.

Sporting CP stoler nemlig på klubbens danske anfører, der angiveligt har indgået en aftale med klubbens præsident, Frederico Varandas, om, at han som minimum bliver i klubben, til sæsonen er slut.

Ifølge A Bola ønsker Sporting CP at holde så meget fast i danskeren som overhovedet muligt, og klubben ønsker ikke at forhandle. I stedet henvises til hans frikøbsklausul, der lyder på knap 600 millioner kroner.

Også i sommerens transfervindue afviste klubben interesse fra klubber i England og Italien.

Tipsbladet har talt med transferjournalisten Gianluca di Marzio, der også kan rapportere om heftig interesse fra Manchester United:

– I forhold til United handler det om, hvorvidt Amorim bliver fyret eller ej. Amorim elsker ham og Juventus er også interesseret i ham. I sommer kunne Juventus ikke bruge 50-60 millioner euro på hans position, fordi de havde brug for angribere, siger italieneren til netmediet.

Morten Hjulmand – en vigtig brik for Sporting CP

Morten Hjulmand spiller en central rolle for truppens balance, og hans lederskabsevner ses som værende essentielle i en kamp om det portugisiske mesterskab.

Aktuelt er Sporting CP at finde på andenpladsen i Liga Portugal, hvor der er tre point op til FC Porto på førstepladsen. Alt tyder derfor på, at det bliver en tæt kamp om titlen i indeværende sæson.

Morten Hjulmand er angiveligt på blokken hos Sporting CP.
Danmarks Morten Hjulmand før VM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Grækenland i Parken i København søndag den 12. oktober 2025.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Fik du læst?

Det forlyder nu, at Thomas Frank er tæt på en overraskende transfer i Tottenham. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce