Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utrolige tal: Citys trup koster 3 mia. mere end Norwich

Af Michael Christiansen
15.09.2019 Kl. 12:42
Nogle helt ufattelige tal afslører forskellen på Manchester City og Norwich. Det kunne man bare ikke se på banen.

Nyoprykkede Norwich leverede i går sæsonens hidtil største overraskelse, da man slog mestrene Manchester City med 3-2.

Det burde egentligt ikke kunne lade sig gøre, i hvert fald ikke hvis man kigger på prisen på de to hold. Det har Givemesport gjort.

Lille Norwich har en beskeden trup, når det kommer til spillernes værdi. £6,45 mio. havde man i lørdagens kamp spillere for i startopstillingen. Til sammenligning var Citys startellever hele £406,1 mio. værd.

Det giver altså en forskel på ca. £400 mio., hvilket svarer til 3,3 mia. kroner.

Alexander Tettey, Emiliano Buendia og Marco Stiepermann er Norwich' dyreste spillere – de har alle kostet £1,5 mio.

Hos City havde alle spillere, der stillede til start, derimod kostet mindst £20 mio. med undtagelse af Oleksandr Zinchenko, som man fik for "kun" £3.4 mio.

Men i bund og grund er det jo spillet på banen, der tæller. 

Annonce