Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Utilfreds Solskjær: Chelsea har en 'uretfærdig' FA Cup-fordel

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.07.2020 Kl. 08:19
Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær er ikke tilfreds med, at Chelsea har 48 timers længere hvile op til deres interne møde i FA Cup'en.

Søndag tager Manchester United imod Chelsea i FA Cup-seminalen. Op til kampen har United på det tidspunkt haft tre døgns hvile efter deres seneste kamp, mens Chelsea har haft fem.

Dette er træner Ole Gunnar Solskjær ikke overraskende utilfreds med, hvilket han stålfast delte ved pressekonferencen op til aftenens vigtige udekamp imod Crystal Palace.

– Det ligger naturligvis an til noget bekymring, at de vil have 48 timers længere hvile op til kampen. Det er slet ikke retfærdigt.

– Der blev talt meget om et retfærdigt program efter genstarten, og det er dette selvfølgelig ikke. Jeg er dog nødt til at koncentrere mig fuldt ud om torsdag og om at vinde kampen, og så kan jeg koncentrere mig om andre emner som dette.

Manchester United skal som sagt på besøg på Selhurst Park i aften. Kampen starter klokken 21:15 dansk tid.

FA Cup-seminalen mellem De Røde Djævle og Chelsea spilles søndag på Old Trafford med kampstart klokken 19:00 dansk tid.

Annonce