Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Usikker fremtid for en af Danmarks bedste spillere

Af Alexander Walther Petersen
01.10.2025 Kl. 12:42

En af Danmarks bedste forsvarsspillere befinder sig i øjeblikket i noget af kontraktlimbo.

Det drejer sig om 29-årige Andreas Christensen, der er på kontrakt hos de spanske mestre fra FC Barcelona.

Til næste sommer udløber aftalen med den catalanske storklub, hvor der per nuværende ikke er udsigt til en forlængelse.

Det har ‘AC’ tidligere forholdt sig til i et interview med det spanske medie AS.

– Det var svært for mig sidste år. Jeg afviste blandt andet det danske landshold (tilbage i juni, red.), fordi jeg gerne ville være her og have en god pre-season.

– Det accepterede de (DBU, red.). Jeg tror, at jeg forlænger. Jeg har fortalt, hvordan jeg har det, og jeg er glad for klubben. Jeg vil gerne blive her, lød det tidligere fra Andreas Christensen ifølge AS.

Der har været massive rygter om et skifte til alt fra Premier League, hvor Danmarks stærke stopper tidligere har tørnet ud for Chelsea, mens også Saudi-Arabien har udvist interesse.

Intet er dog faldet på plads for Christensen, der i seneste sæson stort set ikke spillede på grund af en tilbagevendende skade.

I denne sæson har det lysnet en kende for forsvarsspilleren, der har 305 minutter under bæltet.

Nu forlyder det, at Rúben Amorim ikke bliver fyret – han træder selv tilbage.

Fik du læst: Mareridtet i Istanbul – nu får en Liverpool-stjerne krads kritik.

Brian Riemer udtog tirsdag 24 spillere til landsholdet. Få overblikket her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce