Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Usædvanligt: Liverpool kan møde Championship-vinder i trofæ-duel

Af Jeppe Augustsen
09.07.2020 Kl. 08:54
Liverpool kan ende med at skulle møde vinderen af Championship, hvis Community Shield skal afholdes.

Der sættes i øjeblikket spørgsmålstegn ved næste sæsons Community Shield.

Normalt er det en kamp, der skal spilles mellem vinderne af Premier League og FA Cup, men grundet hele situationen, som corona-pandemien har skabt, kan den ende med at blive aflyst.

Det skyldes, at der er en sandsynlighed for, at FA Cup-vinderne ikke kan deltage grundet deres deltagelse i europæiske turneringer. Det gælder Manchester United og Manchester City, som muligvis må afvise at deltage i Community Shield, hvis de skulle ende med at vinde FA Cuppen.

Ifølge The Times afhænger det meget af, hvornår Premier League-sæsonen 2020/21 starter. 

Derudover beretter avisen, at FA kan ende med at invitere vinderne af Championship til at skulle møde Liverpool i Community Shield, hvis FA Cup-vinderne ikke kan deltage. 

FA har som udgangspunkt planlagt at skulle afholde Community Shield den 23. august.

Annonce