Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Urealistisk: Så meget vil Manchester United have for Maguire

10.07.2023 Kl. 08:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For fire år siden betalte Manchester United i omegnen af 700 millioner kroner for Harry Maguire, som dermed blev den dyreste forsvarsspiller nogensinde, men englænderen har ikke levet op til sit prisskilt. 

Nu er han blevet overhalet af blandt andre Raphael Varane og Lisandro Martinez, og han fik blot 16 kampe fra start i sidste sæson. Derfor vil Manchester United også være åben for at sælge ham. 

 

Prisen er også sat, og den lyder på 436 millioner kroner ifølge lokalavisen Manchester Evening News, der kalder det for urealistisk højt. 

Der har været meldinger om, at Tottenham og Newcastle har vist interesse for Maguire, men indtil videre har det ikke ført noget konkret med sig, og med tanke på Manchester Uniteds prisskilt kan det være svært at forestille sig, at det fører til en transfer denne sommer. 

30-årige Maguire har stadig kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2025, og i sidste uge lød det fra The Guardian, at Maguire havde fået lønforhøjelse som følge af klubbens kvalifikation til Champions League. 

Han er desuden stadig anfører i Manchester United.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Gigantklub byder på Harry Kane

2. Når Onana og Højlund er i hus: United lurer på fjerde sommersigning

3. Her er de 10 mest skuffende signings nogensinde

4. 3,5 milliarder kroner i alt: Disse spillere vil Chelsea sælge

5. Sky: Kylian Mbappé har skrevet under med gigantklub

Annonce