Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uniteds vildeste drøm? Real Madrid-stjerne klar til vildt skifte

Af Emil Plovgaard
04.06.2025 Kl. 18:52

Manchester United og Rúben Amorim skød sommerens transfervindue i gang for nylig, hvor man sikrede sig Matheus Cunha fra Wolves.

Bryan Mbeumo fra Brentford er blevet udset som den næste mand i rækken.

Andetsteds på banen er klubben sat i forbindelse med PSG-keeperen Gianluigi Donnarumma, eftersom den italienske målmand blot har et år tilbage af sin kontrakt med den franske hovedstadsklub.

Nu forlyder det dog, at en stjerne fra Real Madrid kan være frisk på at skifte til Manchester United.

Ifølge El Chiringuitos Josep Pedrerol behandles Rodrygo ikke særlig godt hos Real Madrid, og det er noget, der angiveligt bakkes op af spillerens egen familie.

– Hans egen familie sender et budskab om, at han ikke behandles godt i Madrid. De hævder, at spilleren føler sig mindre værd, end han fortjener.

– Det, kombineret med tilgangen af nye spillere, kan presse ham ud i en afsked, siger Pedrerol.

Den tidligere United-stjerne Wes Brown, mener, at hans tidligere arbejdsgiver bør gøre et forsøg for at hente Rodrygo.

– Jeg kan virkelig godt lide Rodrygo. Han ønsker at spille i Champions League, men det ville være en drømmetransfer at se ham hos Manchester United.

– Selvom det ville blive svært for Manchester United at hente ham, så er der før sket mærkelige ting i fodboldverdenen. Det ville være en drømmetransfer, men det er usandsynligt, siger Brown til Boylesports.

Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlund kan være på vej til spansk fodbold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce