Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Uniteds ti mand besejrede West Ham
Efter blot få minutters spil bragte Wayne Rooney værterne i front, da han flot placerede bolden over i det lange hjørne på et indlæg af Rafael.
I det 22. minut blev det også 2-0, da Robin van Persie afdriblede Winston Reid og med sit højreben lagde han også bolden over i det lange hjørne. West Ham fik dog håbet tilbage kort før halvleg. Diafra Sakho kunne ket heade bolden i mål efter en returbold i United-feltet.
Med en halv time igen blev hjemmeholdet reduceret til ti mand. Wayne Rooney stoppede Stewart Downing på voldsom vis i en omstilling og dommer Lee Mason uddelte et direkte rødt kort til anføreren.
Det lykkedes dog ikke for West Ham at udligne, og med de tre point bringer Manchester United sig op på syvendepladsen.
Annonce