Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uniteds nye førstemålmand: Er de tre kandidater bedre end De Gea og Henderson?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.03.2021 Kl. 11:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United overvejer at skille sig af med både David de Gea og Dean Henderson for i stedet at rekruttere enten Jan Oblak, Mike Maignan eller Gianluigi Donnarumma som ny førstekeeper. Det skrev Sky Sports i hvert fald tirsdag eftermiddag.

I den anledning bruger vi statistikken fra FBREF til at se, om de tre kandidater vil udgøre en opgradering for Uniteds to nuværende målmænde eller ej. Det er klart, at disse tal ikke giver et fuldkomment dækkende billede, men de fortæller en del af historien.

 

Redningsprocent gennem karrieren:

1. Dean Henderson – 77,7%

2. Jan Oblak – 77,5%

3. Gianluigi Donnarumma – 74%

4. David de Gea – 73,3%

5. Mike Maignan – 73%

 

Clean Sheet-procent gennem karrieren:

1. Jan Oblak – 50,2%

2. Dean Henderson – 41,2%

3. Mike Maignan – 37,2%

4. David de Gea – 34,8%

5. Gianluigi Donnarumma – 32,5%

 

Store redninger gennem karrieren (Redninger af skud, som forventes at gå ind, også kendt som PSxG)

1. Jan Oblak – 30,7 forventede mål reddet.

2. David de Gea – 11.1 forventede mål reddet.

2. Gianluigi Donnarumma – 11.1 forventede mål reddet.

3. Dean Henderson – 6,4 forventede mål reddet.

4. Mike Maignan – 4,9 forventede mål reddet.

 

Pasningsprocent gennem karrieren:

1. Gianluigi Donnarumma – 78,5%

2. David de Gea – 69,8%

3. Mike Maignan – 68,6%

4. Jan Oblak – 57,3%

5. Dean Henderson – 43,9%

 

Konklusion:

Mike Maignan, der må anses som det mindst prestigefyldte navn på listen, er umiddelbart heller ikke nogen opgradering i skrivende stund for hverken David de Gea eller Dean Henderson.

Donnarumma har den dårligste redningsprocent, men han er endnu kun 22 år gammel og kan allerede nu matche David de Gea i antallet af gange, han er kommet i vejen for noget nær garanterede mål. Desuden kan han anskaffes på en fri transfer til sommer, så det vil ikke kræve en enorm investering at forstærke sig med ham.

Jan Oblak er vanvittig på stregen og laver langt flere store redninger end nogen af de andre. Det er klart, at hans clean sheet-procent bliver hjulpet af Atletico Madrids spillestil, men hans 30,7 store redninger tager netop højde for, at kvaliteten af afslutningerne næsten altid vil føre til mål.

Til gengæld koster han kassen med en frikøbsklausul på £103 millioner, som man næppe kan se Manchester United betale. En byttehandel med David de Gea skulle dog være en mulighed ifølge Sky Sports.

Annonce