United vil sælge Garnacho for denne pris
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Manchester United er tøvende over for at sælge Alejandro Garnacho i dette transfervindue. Men alt dog som bekendt en pris.
Det kræver dog et stort millionbeløb at få den engelske storklub til at sælge den unge argentiner i januar. Sådan lyder meldingen nu fra The Times.
Den engelske avis skriver nemlig nu, at Manchester United vil sælge Alejandro Garnacho, hvis der lander et bud på 533 millioner kroner.
Hvis et bud i den størrelsesorden lander, er det underordnet, om det er Chelsea eller en anden klub, der kommer med pengene, lyder det blandt andet også.
The Times skriver desuden, at Manchester United ikke har travlt med at sælge argentineren. Men klubben har brug for de penge, som et salg vil kunne indbringe.
Det vil give Rúben Amorim muligheder for at få de spillere, som han gerne vil have til klubben. Lige nu er klubben nemlig presset af de økonomiske regler i Premier League.
Læs også: United laver genial Antony-aftale
Et salg af kantspilleren vil regnes som ren profit. Han er nemlig kommet op gennem klubbens ungdomsafdeling efter at være blevet snuppet som helt ung i Atlético Madrid.
Fra det argentinske medie TyC Sports lyder det, at Chelsea har budt på ham. Ifølge The Times er der dog endnu ikke tikket et bud ind.



















