Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United vil presse citronen: Inter skal betale £90 millioner for Lukaku

Af Kalle Thue Gregersen
12.07.2019 Kl. 16:30
Manchester United vil ikke gå ned i pris, hvorfor Inter skal betale helt op til £90 millioner for Romelu Lukaku.

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Romelu Lukaku ønsker at få et skifte på plads til Inter denne sommer, og klubberne ligger i disse dage i forhandlinger om den belgiske angriber. 

Torsdag var Nerazzurris sportsdirektør, Piero Ausilio, i London for at forhandle med De Røde Djævle, men de to parter har svært ved at blive enige om en pris. 

Inter ønsker at strikke en handel sammen, hvor de først lejer Lukaku i to sæsoner, som de betaler £9 millioner for. Efter det endte lejeophold vil den italienske klub klub betale £53,7 millioner, men den løsning er Manchester United ikke med på. Det skriver James Ducker fra The Telegraph

Manchester United er på ingen måder i en position, hvor de er nødt til at sælge, selvom Lukaku brænder for et skifte. The Red Devils kan kun fristes til et salg, hvis de får alle pengene på én gang, og de vil under ingen omstændigheder gå ned i pris. 

United betalte i sin tid £75 millioner for den belgiske landsholdsspiller, og The Telegraph skriver, at Inter kan blive nødt til at hoste op med hele £90 millioner, hvis de virkelig vil have fat i Lukaku. 

Det betyder, at Inter først skal af med Mauro Icardi for at få luft i økonomien. Den argentinske angriber er angiveligt på Juventus' liste over nye, potentielle spillere, og en Lukaku-transfer kan altså meget vel afhænge af Icardis skæbne. 

Manchester United standhaftighed er et udtryk for deres nye transferstrategi, hvor de ikke vil betale overpris for spillere samtidig med, at de heller ikke vil lade deres spillere gå for en 'billig' pris. 

Annonce