Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United vil af med Antony - har erstatning på plads

Af Emil Plovgaard
15.04.2024 Kl. 14:09

Manchester United overvejer angiveligt at sælge Antony i det kommende transfervindue til sommer.

Det skriver den italienske transferjournalist Rudy Galetti.

United vil skyde Antony af sted, såfremt man modtager et acceptabelt bud på brasilianeren.

Og erstatningen er angiveligt også fundet i form af Michael Olise fra Crystal Palace, lyder det.

Antony blev givet en orlovsperiode tidligere på sæsonen som følge af anklager om vold mod ekskæresten Gabriela Cavallin.

Palace-spillerens Olises fremtid har været genstand for megen spekulation, og det ventes, at den 22-årige offensivspiller forlader The Eagles, når transfervinduet atter åbner.

Olise har været ramt af skadesproblemer i indeværende sæson, men han har alligevel formået at nette seks gange og lægge op til yderligere tre mål i 12 Premier League-kampe.

Den 24-årige Antony skiftede til Old Trafford fra Ajax i sommeren 2022, hvor han skrev under på en fem-årig kontrakt, men indtil videre har han ikke levet op til de høje forventninger.

Den tidligere São Paolo-spiller har blot scoret 10 mål og lagt op til yderligere fem i sine 77 kampe i United-trøjen.

Lørdag var han end ikke at finde i kamptruppen til udekampen mod Bournemouth, og der har været divergerende meldinger om, hvad årsagen egentlig skyldes. Mens der har været spekulationer i, at han rent faktisk blev droppet, går der også rygter om, at han blot er skadet.

LÆS OGSÅ: Slut med TV 2: De skal fremover vise Europa League

Annonce