Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slut med TV 2: De skal fremover vise Europa League

Af Emil Plovgaard
15.04.2024 Kl. 13:08

Hvis du i næste sæson vil se fodbold fra Europa League og Conference League, må du til lommerne.

I hvert fald, hvis du i forvejen ikke har et Disney+-abonnement.

Ifølge bold.dk overtager Disney+ nemlig rettighederne fra TV 2 til at vise Europa League og Conference League de kommende tre år frem.

Ændringen sker fra sommer.

TV 2 har vist Europa League og Conference League fra 2021 til og med denne sæson.

Disney+ koster 49 kroner om måneden, hvis man har reklamer med i sin pakke. Ønsker man pakken uden reklamer, lyder prisen på 79 kroner. Et premium-abonnement på tjenesten koster dog 109 kroner på en månedlig basis.

Bold.dk skriver desuden, at Champions League-rettighederne endnu ikke er afhændet i Danmark.

Der har siden november været tre budrunder uden en afgørelse, og Viaplay har tidligere betalt i omegnen af 450 millioner kroner om året for rettighederne.

Noget tyder dog på, at UEFA ikke fremover kan få samme pris for rettighederne.

LÆS OGSÅ: Eriksen skal til skæbnesvangert møde

Opdateres…

Annonce