Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-transfer millimeter fra at ske

Af Emil Plovgaard
09.12.2025 Kl. 16:50

Manchester United er ved at have sin første transfer på plads frem mod januars transfervindue – og fansene på Old Trafford kan godt begynde at glæde sig.

I løbet af sommerens transfervindue brugte De Røde Djævle knap to milliarder kroner på nye spillere med begrænset effekt.

Det er nærmest kun Bryan Mbeumo, der har været i stand til at brillere siden sommerens transfervindue, hvor Rúben Amorim ligger på en skuffende 12.-plads i Premier League-tabellen.

Inden længe drager Mbeumo så til African Cup of Nations, og der er reelle bekymringer for, hvordan United vil bære sig ad ham uden ham, mens Benjamin Sesko i øjeblikket døjer med en skade.

Inden der kan komme nye spillere til klubben, ventes det, at den vinker farvel til en række marginalspillere.

Manuel Ugarte på vej væk fra Manchester United

En af de spillere, man forestiller sig at sige farvel til, er Manuel Ugarte, og her er der godt nyt, for det lyder nu, at den tyrkiske storklub Galatasaray er ude efter ham.

Den tyrkiske journalist Erol Evcen skriver således på det sociale medie X:

– Galatasaray holder nøje med udviklingen omkring Manuel Ugarte, der angiveligt er på vej til at vinke farvel til Manchester United midtvejs i sæsonen.

– Galatasaray vil banke på Manchester Uniteds dør for Ugarte for en transfer midtvejs i sæsonen, skriver han.

Ugarte får ikke megen spilletid under Amorim i øjeblikket, men en transfer til januar afhænger nok af, om klubben er i stand til at finde en passende afløser.

Amorims mandskab er blevet sat i forbindelse med store navne, herunder Adam Wharton fra Crystal Palace, men ved en Ugarte-erstatning, skal der nok i stedet kigges på en prisvenlig løsning.

United brugte 373 millioner kroner på at købe Ugarte fri af sin kontrakt med Paris Saint-Germain. Penge, som klubben nu håber på at få tilbage.

United er imidlertid tyndt besat på midtbanen, hvor kun Mason Mount og Kobbie Mainoo fungerer som garderinger for Bruno Fernandes og Casemiro.

Samtidig er det kommet frem, at Mohamed Salah forlader Liverpool til vinter, og at hans afløser findes i Premier League-klub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce