United-træner i vredesudbrud: 'En fucking joke'
Søndag blev West Ham tildelt et kontroversielt straffespark, da klubben besejrede Manchester United med 2-1.
Erik ten Hags mandskab dominerede i en overvejende del af første halvleg i søndagens kamp i London.
Læs også: Klar melding: ‘Ten Hag bliver fyret’
Gæsterne var dog stærkt ineffektive foran mål, og det har ikke været en enlig svale for klubben i indeværende sæson.
United blev siden straffet i anden halvleg, hvor Crysensio Summerville kunne sende West Ham foran med 1-0.
Casemiro udlignede dog kort efter og kunne indgyde håb hos Erik ten Hags mandskab.
Men Uniteds håb havde en kort varighed, da kampens dommer, David Coote, blev sendt ud til VAR-skærmen for at gennemgå Matthijs de Ligt forseelse på Danny Ings.
VAR-dommer Michael Olvier mente tydeligvis, at der var straffespark, og det blev dømt. Siden blev det omsat fra ellevemeterpletten af Jarrod Bowen.
United-træner Darren Fletcher, der befandt sig på tribunen sammen med analytikerne, var tydeligvis frustreret over kendelsen.
– Den ene uge er der en stor tolerance, den næste uge er der ikke. En fucking joke, lød det fra Fletcher ifølge journalist Laurie Whitwell.
Også klubbens manager, Erik ten Hag, var utilfreds.
– Det er tredje gang i sæsonen, at vi føler, det er unfair. Vi skal score, for vi skabte så mange chancer. Vi skulle have været foran med to eller tre mål.
– Det er unfair og uretfærdigt måden, hvordan vi fik det straffespark mod os, sagde Erik ten Hag.
Han begyndte derefter at referere til de regler, som klubberne blev instrueret i inden sæsonstart.
Læs også: Drømmetransfer for United: Har talt med agent til Bayern-stjerne
– Det er uden tvivl ikke en klar og åbenlys fejl fra dommeren på banen. Der er flere frustrationer, men jeg kan ikke gøre noget ved det.


















