Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United tordner frem: Klar til ny stjernehandel

Af Emil Plovgaard
29.07.2025 Kl. 19:04

Manchester United har denne sommer præsenteret to store navne i form af Matheus Cunha og Bryan Mbeumo, der er skiftet til klubben fra henholdsvis Wolves og Brentford.

Rúben Amorims tropper skal forbedre en skuffende 15.-plads fra den seneste Premier League-sæson, og det kræver flere opgraderinger rundt om på banen.

Eksempelvis har der været stor kritik af klubbens målmand, André Onana, der meget vel kan blive skiftet ud denne sommer.

Mediet Caught Offside kan nemlig fortælle, at Manchester United skulle kigge på målmanden Diogo Costa fra FC Porto, der vurderes til omkring 518 millioner kroner.

De Røde Djævle kigger dog også på alternativer, såsom Aston Villas Emiliano Martinez, Senne Lammers fra Royal Antwerpen og PSG’s Gianluigi Donnarumma.

Flere talentspejdere er dog blevet sendt ud for at kigge på Costa, som man holder tæt øje med, men det kræver dog formentlig først et salg af Onana.

Costa er en dyr løsning, og hans tilgang vil formentlig afhænge af, om andre salg i Manchester United-truppen kan lade sig gøre inden da.

Klubben har sagt farvel til Marcus Rashford, der er skiftet til FC Barcelona på en sæsonlang lejeaftale, men også Alejandro Garnacho, Jadon Sancho, Antony og Tyrell Malacia er spillere, der ventes at være fortid på Old Trafford inden længe.

Uanset hvad, forlyder det dog, at en ny målmand skal hentes ind, da Onana misser begyndelsen af sæsonen som følge af en baglårsskade.

25-årige Costa har kontrakt med FC Porto frem til sommeren 2027.

Andetsteds er det kommet frem, at Liverpool ydmyger Thomas Frank, da stjerne er tæt på skifte. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce