
Erik ten Hag har udtaget sin trup til returopgøret mod Real Betis i ottendedelsfinalen i Europa League torsdag.
Her er det kommet frem, at Antony og Anthony Martial ikke kommer med.
Antony trænede ikke med sine holdkammerater på Carrington-anlægget denne onsdag, og det ventes, at den hollandske United-manager giver en opdatering på ham senere i dag.
LÆS OGSÅ: Den store Erling Haaland-quiz
Martial trænede med onsdag formiddag, men han bliver ikke involveret mod Real Betis.
Casemiro og Bruno Fernandes er begge med i truppen, men de to stjerner skal passe på.
Får de et gult kort i torsdagens opgør i Sevilla, misser de nemlig det første kvartfinaleopgør. Det kræver dog først og fremmest, at United går videre.
Men klubben fører 4-1 fra det første opgør, hvor Marcus Rashford, Antony, Fernandes og Wout Weghorst alle scorede, så det burde der være gode muligheder for.
Manchester Uniteds trup:
De Gea, Heaton, Butland, Wan-Bissaka, Dalot, Varane, Maguire, Lindelöf, Martinez, Shaw, Malacia, Casemiro, McTominay, Sabitzer, Fred, Fernandes, Elanga, Pellistri, Sancho, Rashford, Weghorst
LÆS OGSÅ: "Eriksen bliver behandlet respektløst"