Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne udskældt som klubbens værste køb nogensinde

Af Emil Plovgaard
14.08.2025 Kl. 16:44

Manchester United skuffede med en 15.-plads i den forgangne Premier League-sæson.

Det skal ændres i den næste sæson, og derfor har klubben spenderet summer på at hente spillere som Benjamin Sesko, Bryan Mbeumo og Matheus Cunha denne sommer.

Der er dog en position, hvor klubben gerne vil forstærke sig, inden transfervinduet lukker den 1. september.

På målmandspositionen har André Onana været det foretrukne valg, siden han skiftede til klubben fra Inter i sommeren 2023 for et ikke ubetydeligt beløb.

Omkring 400 millioner kroner måtte De Røde Djævle af med, men det er nok ikke helt hen i vejret at konkludere, at man ikke har fået fuld valuta for penge.

Det er blevet til store brølere gang på gang, og derfor er Rúben Amorim på udkig efter en ny målmand denne sommer, hvor blandt andre den udstødte PSG-stjerne Gianluigi Donnarumma og Aston Villas Emiliano Martinez har været nævnt som varme emner.

Onana har ikke været med i pre-season som følge af en baglårsskade, og nu bliver han kaldt for klubbens værste køb nogensinde af beIN Sports-værten Richard Keys.

Andy Gray indledte med følgende spørgsmål, da snakken gik på Gianluigi Donnarummas prisskilt på 217 millioner kroner:

– Det afhænger af, hvad en manager ønsker og har behov for. Men er han 217 millioner kroner værd? Absolut.

– Det er han værd for enhver, der har brug for en ordentlig målmand. Vent lige, hvad kostede André Onana Manchester United? Hvad kostede han, spurgte Gray, og Keys svarede:

– Jamen, alt for meget. Det er ret simpelt et af de værste køb i Manchester Uniteds historie, taget i betragtning af, at man gav en verdensklassekeeper væk i form af David de Gea for at hente ham.

Manchester United havde 24 point op til Champions League-kvalifikationspladserne i den forgangne sæson. Sæsonens første modstander fra Arsenal endte som nummer to og nåede frem til semifinalen i Champions League.

Samtidig er det kommet frem, at Thomas Frank har fået et nyt øgenavn i det engelske. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce