Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne tvivlsom til Chelsea-brag

26.10.2014 Kl. 09:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Falcao sad på bænken i sidste weekends kamp mod West Bromwich, da colombianeren havde jetlag efter hjemvendelsen fra landsholdstjeneste. 

Derfor skulle Falcao være opsat på at vende tilbage i startopstillingen, men dette bliver muligvis sat på standby, da angriberen fik et slag under træning fredag. 

– Han fik et spark om morgenen i fredags, så vi må vente og se, om han er fit nok, fortæller manager, Louis van Gaal, til klubbens hjemmeside. 

Falcao har tidligere døjet meget med knæskader, men van Gaal understreger, at der ikke er tale om en knæskade. 

– Det er ikke en knæskade. Han havde tidligere knæproblemer, men ikke længere. Vi har bygget Falcao op, hvilket jeg også sagde på det første pressemøde efter hans ankomst.

– Vi har spillet med ham, fordi jeg kan lide den måde, han spiller på, så vi spiller med to angribere. 

Falcao, der er på lån for resten af sæsonen, har spillet fem kampe for Manchester United, hvori det er blevet til et mål og to assists.

Annonce