Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne svinet til: Så elendig

Af Emil Plovgaard
17.08.2025 Kl. 19:37

Det gik ikke helt efter planen for Manchester United, da klubben søndag eftermiddag var vært for sæsonens første opgør på Old Trafford, hvor Arsenal kom på besøg.

Efter et dårligt forsvaret hjørnespark bragte gæsterne sig foran, og den nye mand i buret, Altay Bayindir, var bestemt ikke fejlfri i forbindelse med episoden.

Efter 13 minutters spil fik United-tilhængerne traumatiske flashbacks til den forgangne sæson, da den tyrkiske keeper lod bolden slippe mellem sine hænderne.

På den bageste stolpe dukkede italienske Riccardo Calafiori og gjorde det så nemt som ingenting til 1-0 for Arsenal.

The Athletic-journalisten Laurie Whitwell beskrev efterfølgende Bayindirs præstation som elendig, og han beskrev blandt andet, hvordan keeperen nemt lod sig overrumple af sine modstandere.

Det bragte minder tilbage til sidste sæson, hvor Manchester United lukkede et mål ind mod Tottenham i Carabao Cuppen på akkurat samme måde.

– En lovende start af United, der dog bliver afløst af endnu et elendigt forsvaret hjørnespark. Bayindir viser ingen styrke, bliver overrumplet af Saliba og bokser bolden baglæns og reddes kun fra et selvmål, da Calafiori dukker op på linjen. Skygger tilbage til Spurs i sidste sæson i Carabao, skriver Whitwell på X.

Det er desuden kommet frem, at André Onana rent faktisk var kampklar til opgøret, men at Rúben Amorim foretrak at spille med Bayindir fra start i stedet. Det gav bagslag, omend den slags ting altid er hypotetiske.

Samtidig har Rasmus Højlund reageret, efter at han blev smidt på porten. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce