Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne raser over VAR trods sejr i FA Cuppen

Af Emil Plovgaard
29.01.2023 Kl. 08:30
Avancementet vækker ikke lutter glæde hos samtlige Manchester Uniteds spillere.

Manchester United avancerede med en 3-1-sejr over Reading i FA Cuppen lørdag aften.

Dermed er De Røde Djævle videre til femte runde i FA Cuppen.

Det er dog ikke alle, der er glade for, at det kun var Casemiro og Fred, der kom på måltavlen for hjemmeholdet.

LÆS OGSÅ: Eriksen forlod stadion på krykker – nu er der nyt

Marcus Rashford havde gerne set, at han havde scoret i kampen, da han så ville have slået rekorden for flest kampe med scoringer i træk på Old Trafford.

Rashford fik da også netmaskerne til at blafre, men målet blev annulleret efter et VAR-tjek, hvor det blev vurderet, at nyindkøbet Wout Weghorst stod en my offside.

– Desværre fik VAR overhånden igen i dag. Det er tredje gang i denne sæson.

– At slå rekorden for sammenhængende mål på Old Trafford ville have været utroligt, men jeg er stolt over at have tangeret Dennis Viollets rekord, skriver Marcus Rashford i et tweet natten til søndag.

Rashford havde inden lørdagens opgør mod Reading nettet i ni kampe i træk på hjemmebane.

Viollet gjorde det samme tilbage i 1959 i en sæson, hvor han i alt scorede 32 ligamål for United – også en klubrekord.

LÆS OGSÅ: Manchester United jagter ny midtstopper

Der er lodtrækning til femte runde i FA Cuppen mandag aften.

Annonce