Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne om afvist bud fra Tottenham: "Jeg var virkelig vred"

Af Emil Plovgaard
20.09.2022 Kl. 11:20
Det gjorde ham vred, at buddet blev afvist, fortæller han.

Der var bud efter Bruno Fernandes fra Tottenham i sommeren 2019, da portugiseren tørnede ud for Sporting.

Seks måneder efter kom han godt nok til Premier League, da Manchester United også meldte sig ind i kampen og sikrede sig hans underskrift.

I et større interview med The Athletic, fortæller Fernandes, at han var virkelig vred, efter at Sporting afviste buddet fra Tottenham for tre år siden.

– Jeg ville naturligvis gerne til Premier League. Manageren Mauricio Pochettino ville gerne have mig dertil. Det var et godt tilbud, men Sporting forsøgte sit bedste for at beholde mig.

– Præsidenten (Federico Varandas, red.) talte med mig, men han talte mig med på den forkerte dag. Det var dagen, efter at de afviste et bud fra Tottenham, og jeg var virkelig vred.

– Heldigvis for mig var manageren (for Sporting, Marcel Keizer, red.) den rigtige for mig på det tidspunkt. 

– I begyndelsen af januar (2020, red.) sagde min agent til mig: "Du har ingen grund til bekymring, for hver gang jeg bringer en klub til dig, så vil det være en drømmeklub for dig".

– Han vidste, at min drømmeklub var United.

Fernandes har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2026.

Annonce