Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne forklarer skænderi med Maguire: "Lad være med at råbe"

Af Emil Plovgaard
20.09.2022 Kl. 15:58
Flere gange er United-spillerne havnet i skænderier med hinanden.
Bruno Fernandes er i flere gange havnet i skænderier med sine holdkammerater hos Manchester United.
 
Flere gange har den portugisiske playmaker også fået kritik for at dirigere med sine holdkammerater med sine arme. 
 
– Den ting, folk siger med, at jeg vifter med mine arme mod mine holdkammerater. Det er aldrig sket. Det er en løgn, siger Bruno Fernandes i et større interview med The Athletic.
– Jeg kan bruge mine arme til at bede om bolden eller at fortælle noget om, hvor de skal aflevere bolden hen. Men jeg taler aldrig til dem på en dårlig måde.
 
– Ja, jeg kan råbe ad nogen, hvis de ikke afleverer bolden, når de skal, eller hvis de ikke træffer den bedste beslutning, eller går to-mod-en og ikke afleverer bolden til holdkammeraten. I det tilfælde er det normalt at være vred på ham.
 
Fernandes citerer blandt andet to eksempler, hvor der har været ophedede skænderier i United-kampe. Det ene skænderi daterer sig tilbage til 1-0-sejren mod Leicester tidligere på måneden, hvor han og Tyrell Malacia var i in-fight.
 
Playmakeren bad Malacia om at bruge sit hoved og scanne spillet for afleveringsmuligheder, fordi Fernandes var helt fri i den modsatte side af banen.
 
– Han var rasende på mig, fordi jeg talte til ham. Men han forstod ikke, hvad jeg sagde, siger Fernandes.
 
Et andet tilfælde var i kvartfinalen i Europa League i 2019/20-sæsonen imod F.C. København, hvor Maguire røg i skænderi med Fernandes.
 
– Jeg mistede bolden og han råbte ad mig: "Bruno, behold bolden". Jeg var træt, og jeg sagde: "Lad være med at råbe," erindrer Fernandes.
 
Fernandes forklarer dog, at han senere undskyldte hændelsen.
Annonce