Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne får stor kritik - "Han er den værste spiller i sit lands historie"

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.10.2020 Kl. 11:51
David de Gea er blevet kaldt "den værste førstemålmand" i spansk historie af journalist.

David de Gea er ikke sikkerheden selv, som han plejede at være, og Manchester United-keeperens deroute kan måske spores helt tilbage til VM-slutrunden i 2018, hvor han virkeligt ikke præsterede for det spanske landshold.

Denne onsdag er de Gea atter under luppen, for han blev fanget på mellemhånd og i ingenmandsland, da Viktor Tsyhankov scorede sejrsmålet for Ukraine mod Spanien.

Landstræner Luis Enrique var efterfølgende ude for at forsvare David de Gea, hvem han ikke mente, man kunne klandre for 1-0 scoringen.

Sådan ser den spanske presse det dog ikke. Cadena Ser-journalisten Manu Carreno mener, det er på tide, David de Gea mister sin startplads.

– Han bør ikke starte for Spanien. Vi har et problem i målet. De Gea er en god målmand, men når han skal lave to eller tre vigtige redninger, er han ikke, som han burde være, siger Carreno.

Endnu mere kritisk er kollegaen Anton Meana fra samme medie. Han går som langt som til at sige, David de Gea er den værste målmand i spansk landsholdshistorie.

– De Gea har vist, at han ikke kan spille for det spanske landshold. Han er den værste målmand i det spanske landsholds historie til at starte inde, siger Cadena Ser-journalisten.

 

Annonce