Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne chokerer – vil halvere sin løn

Af Emil Plovgaard
01.08.2025 Kl. 11:08

Den 25-årige Jadon Sancho har haft besvær med at leve op til forventningerne, siden han ankom til Manchester United i sommeren 2021 fra Borussia Dortmund.

Til trods for, at han viste lovende takter i Chelsea-trøjen, hvor det blev til triumf i Conference League, blev han sendt tilbage til De Røde Djævle denne sommer.

Nu er klubben på udkig efter at skille sig permanent af med kantspilleren, der tjener en ugentlig løn på 2,6 millioner kroner om ugen.

Sancho har været udeladt af begge kamptrupper i forbindelse med denne pre-season og er også blevet placeret i træningsgrupper, som har skullet træne for sig selv under cheftræner Rúben Amorims ledelse.

Ifølge Bild er Jadon Sancho dog nu klar til at halvere sin løn for at tvinge et skifte igennem til sin tidligere arbejdsgiver fra Borussia Dortmund.

Selv med en løn på 1,3 millioner kroner om ugen vil han dog være iblandt de bedst betalte spillere på Signal Iduna Park, hvor lønkongen, Niklas Süle, i øjeblikket tjener i omegnen af to millioner kroner om ugen.

Sancho har tidligere haft stor succes hos Dortmund i perioden fra 2017 til 2021, hvor det blev til 38 mål i 104 Bundesliga-kampe, inden han i 2024 vendte tilbage på et kort lejeophold, hvor han var med til at sende klubben i finalen i Champions League.

Samme succes har han ikke været i nærheden af i Manchester United, og inden længe synes opholdet at være forbi.

Samtidig forlyder det dog, at en ny dopingsag hærger over Manchester United. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce