Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-spiller var rasende på sig selv: Snakkede ikke med nogen i en uge

Af Morten Bruun Jørgensen
23.07.2019 Kl. 14:20
Andreas Pereira havde svært ved at samle sig selv op efter en stor fejl for Manchester United i starten af året.

Den 29. januar 2019 var egentlig en stor dag for Andreas Pereira, men det gik alligevel ikke alt for godt for brasilianeren.

Han havde fået en sjælden startplads i hjemmekampen mod Burnley, og her fik han lov til at spille de første 63 minutter, men forinden havde han spillet en nøglerolle i forbindelse med Burnleys første mål.

Midtbanespilleren tabte bolden på midten af banen, og det førte til, at Ashley Barnes kunne score til 0-1. Den fejl kom til at præge den næste uges tid for Manchester United-spilleren.

– Jeg så ikke spilleren. Jeg tænkte ikke så meget over det i løbet af kampen, men så blev jeg udskiftet, og jeg var helt nede. Jeg var rasende. Jeg snakkede ikke med nogen i en uge, fortæller han til FourFourTwo.

Efter en uges tid begyndte den 23-årige brasilianer dog at komme ovenpå igen, og han mødte stor opbakning fra Ole Gunnar Solskjær.

– Ole bad mig om at tage det roligt og tro på mig selv. Det var en svær tid for mig, men efter det var jeg okay.

Manchester United kom også bagud 0-2 i kampen, men med sene scoringer af Paul Pogba og Victor Lindelöf lykkedes det at hive ét point i land.

Annonce