Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-spiller med kras kritik: "Klubben favoriserer engelske spillere"

06.09.2022 Kl. 13:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hos Manchester United udpeges spillere efter nationalitet snarere end efter evne.

Sådan lyder meldingen fra Eric Bailly, der har spillet for klubben siden 2016.

I denne sæson er han blevet lejet ud til franske Marseille, og her har han øjensynligt haft noget nemmere ved at få spilminutter i benene.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

I sidste sæson blev det blot til fire optrædener fra start for Eric Baillys vedkommende, mens Harry Maguire fik mange kampe på trods af, at han blev udskældt for sine præstationer.

– Klubben (Manchester United, red.) burde undgå at foretrække engelske spillere og i stedet give alle en chance, siger Bailly på et pressemøde ifølge The Times.

– Klubben burde opfordre til konkurrence i omklædningsrummet. Jeg har altid haft følelsen af, at nationale spillere blev prioriteret højere.

– Det sker ikke hos Chelsea eller andre Premier League-klubber. Nogle spillere tager det for givet, at de starter inde, og det svækker holdet, siger Eric Bailly om den nuværende konkurrencesituation hos Manchester United.

Eric Bailly har kontraktudløb hos Manchester United i sommeren 2024.

Annonce